Description
Læs højt for dit barn – det er hyggeligt – og det er lærerigt
Alle børn elsker at få læst højt – og de elsker, når de kan mærke, at mor eller far også nyder det – både fordi det er hyggeligt at sidde sammen, men også fordi teksten er sjov og underholdende for begge parter.
Rim har musik i sig, og de er bedst, når de er sjove, når de overrasker, og når man kan digte videre og forestille sig, hvad der så sker. Som regel er der også tegninger at kigge på og gå på opdagelse i – tegninger, som kan bidrage til humoren og gi’ teksten et ekstra tvist.
Sange eller rim er også geniale, når man skal lære ord og vendinger. Rytmen og gentagelserne får sproget til at lejre sig i hjernen og giver én lyst til selv at sige lydene. Og det gør ikke noget, at sproget udfordrer. Sprog til børn behøver ikke være simpelt. Der må gerne være kød på, så man mærker, at der er noget her, man skal fange – men som man måske ikke lige fanger i første hug.
Derfor skal du læse rim og remser med dit barn
Du kan fx læse om, hvilken betydning rim og remser har for børns ordforståelse og hukommelse på BUPLs hjemmeside. Her står blandt andet:
- “Når ord er sjove eller rimer, vågner hjernen, og børnene bliver fonologisk og lydligt opmærksomme på sproget og kan bedre huske ordene. Når vi siger rim og remser, udtaler vi ordene tydeligere og understreger sprogets rytme, og det er bevist, at børn hurtigere lærer at huske ord, når de bliver ledsaget af rytme.”
- “Børn kan hurtigere lære at huske nye ord, hvis de er kombineret med rytme. Børns hjerne vågner på en helt anden måde, og de bliver derfor både nysgerrige, interesserede og lydhøre. Ikke nok med det, så sættes deres kropssprog lettere i fokus, når rim og remser tages i brug. Er det endnu ikke noget, du har prøvet kræfter med, så tøv ikke længere.”
- “Både rim og remser appellerer nemlig til dine børns måde at forstå verden på. Derved bliver de tilbudt forskellige former for sprog at kommunikere med og på. Det er ikke kun i Danmark og i den danske kultur, at det gør sig gældende, for i flere andre kulturer findes der også rim og remser, som er opstået på enkle universelle rytmer og med fokus på børn.”
Læs hele artiklen på BUPL her.
Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.
Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.
Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden, 11. marts 2024 –
Anja Gram rimer veloplagt om finurlige og humoristiske dyr, der gør sig mange tanker om verden.
Tore Leifer indleder bogen med et smukt forord, der fortæller om vigtigheden af historier, om rytmen der findes i rim og legen med ord gennem remser, der gør det muligt at skabe flere ord. Måske også fjolleord, der kan bygge bro mellem voksne og børn.
Anja Gram fortæller om sneglen Solvej, der er træt af at snegle og derfor får et lift til en trælast i Vejle. Hvor hun køber materialer til en sæbekassebil, så hun kan få fart på. Ravnen Dieter bliver inviteret på besøg i Fruens hus efter længe at have kigget ind gennem vinduet og overvejet, hvad man mon kan lave derinde, men han flyver snart ud igen, og glæder sig over livet i det fri. Mennesker i bur er Dieter ikke misundelig på!
Krabben Kurt er forvirret over at tøsen, som han bider i måsen, ikke kan forstå at på krabbesprog betyder et nap jo kærlighed! En anden uheldig kærlighed opstår fordi Myren Molle, forelsker sig i en myresluger, mens billen Børge nyses ud af det ene næsebor på elgen Helge og svæver lige nu gennem luften mod Valsølille, mens storkemor må tage hørebøffer på, da storkefar snorker så højt.
Jeg elsker elsker Anja Grams illustrationer, og hun både kan og tør rime. Jeg er meget begejstret for skyen Ruth, der synes det er kedeligt at være sky på Nørrebro og hellere vil være en malkeko, så Irma-malkepigen i stedet kan malke skymmetmælk.
Bogen indeholder 15 rim om dyr, og de er alle vidunderligt illustreret. Anja Gram blander ikke kun ord, men zoomer visuelt ind og ud af perspektiverne til logikken ophører, hvilket hun er helt forrygende til. Med den teknik er der et overskueligt og appellerende rod i det enkelte billede, men ved nærmere eftersyn dækker rodet blot over en herlig humor. Læs den og grin sammen med børn fra ca. 4 år.
Bodil Christensen Horne, Lektor på Læreruddannelsen i Aalborg –
”En malkeko på Nørrebro er bedre end ti på taget” er en bog, der tager sprog alvorligt på den sjove, skæve og skøre måde. Det er en bog, der kan inspirere eleverne i folkeskolens indskoling og på mellemtrinnet til selv at bruge sproget opfindsomt, eksperimenterende og kreativt.
Tore Leifers forord til denne vildt sjove og sære bog med rimede digte tager afsæt i begrebet ”mørkning”. Han skriver: ”I gamle dage holdt man mørkning. Når aftenen faldt på, og det blev for mørkt til at arbejde udenfor, samledes man inde og sad stille lidt, mens der blev fortalt historier og mørket sænkede sig. Man sparede på lyset og sad i mørkningen for at fortælle og lytte, inden lyset blev tændt. Også i dag er det vigtigt at være sammen om at fortælle historier. Det er vigtigt at slukke for distraherende skærme og telefoner og bare være sammen. Fortælle eventyr, remser og rim.”
Alt, der er på rim, husker man bedre end det, der ikke rimer. Forunderligt nok kan man huske masser af vrøvl, når blot det rimer og har en fast metrik. Får man først begyndt på ”Ælle, bælle…” så kører det. Og sådan er det også med ”Her sidder jeg i ro og mag, og skider på min lykke…” og ”Bennys bukser brændte, Børge råbte ÅÅÅHHH, Børge havde nemlig, Bennys bukser på”. Det er klassiske rim. Nu har Anja Gram tegnet og givet tekst til femten nye rim om sære dyr. Bogen hedder noget så sært som: ”En malkeko på Nørrebro er bedre end ti på taget.” Rimet, hvor malkekoen optræder, lyder sådan her:
”Øv, hvor er det trist at være
Sky på Nørrebro,
Tænkte Ruth og drømte om
At blive malkeko.
Når det regner fra min mave
Bliver jeg sur og tvær.
Tænk, hvis jeg kunne lave mælk,
Og ikke dårligt vejr.
Doktor Snit kan operere
Lave mig helt om,
Sy et kæmpe yver fast
På midten af min vom.
Så kan Irma-malkepigen
Sidde på sin kælk,
Og den mælk, hun malker ud,
Den bliver til skymmetmælk.”
Der er femten rimede digte. De har titler om ”Pølsesnak”, ”Udlængsel”, ”Storketanker”, ”Dragekvaler” og ”Sneglefart”. Hovedpersonerne har sære navne som Thorkild, Ruth og Dieter. Der er sære dyr, sære navne og sære fortællinger.
Det er en bog, der kan inspirere eleverne (læserne!) i folkeskolens indskoling og på mellemtrinnet til selv at bruge sproget opfindsomt, eksperimenterende og kreativt.
Sproglig opmærksomhed er et felt, man altid kan arbejde med. Når man rimer, får man også opmærksomhed på ordenes spændvidde og prægnans.
”Glæden ved sprog kommer, mens vi er børn”, skriver Tore Leifer i sit forord. Og ja, der skal være meget mere fokus på glæden ved sprog i skolen – helt som man må fokusere på glæden ved litteratur, glæden ved viden og glæden ved at kunne bruge sproget på mangfoldig vis.
”En malkeko på Nørrebro er bedre end ti på taget” er en bog, der tager sprog alvorligt på den sjove, skæve og skøre måde.
Læs hele anmeldelsen på Bodils blog på Folkeskolen (link afventer launch) eller hendes Facebook-profil.