Skip to content Skip to footer

Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Fag og kultur ApS
Adresse: Liljevej 6, 3500 Værløse
E-mailadresse:  info@fagogkultur.dk
Tlf: +45 4410 2610
CVR-nr: 44069326
[Etableringsår: 2022 under SE-nr: 42310565 – ændret til ApS 2023 med CVR-nr: 44069326]

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser er gældende mellem Fag og kultur (herunder også benævnt ’forlaget’) og kunden (herunder også benævnt ’du’), med mindre andet er aftalt.

Priser

Priser på www.fagogkultur.dk vises i danske kroner inkl. moms.

De priser, der vises på www.fagogkultur.dk, gælder kun ved køb hos Fag og kultur. Forlagets bøger kan også købes hos andre boghandlere, både fysiske og online, og her er det de respektive boghandlere, der prissætter bøgerne.

Fakturakøb for offentlige og private virksomheder

Offentlige og private virksomheder og institutioner, der har et EAN- eller et CVR-nummer har mulighed for at bestille varer på www.fagogkultur.dk med en betalingsfrist på 14 dage.

I betalingsmodulet indtastes institutionens EAN-nummer, som systemet umiddelbart verificerer for at sikre, at der er tale om et gyldigt dansk EAN-nummer i tilknytning til den angivning skole eller institution.

Varene leveres altid med ordningen POST NORD PARCEL, som er en BtoB-løsning.

Direkte bestilling, betaling og faktura

Ved bestilling på www.fagogkultur.dk får du automatisk tilsendt en ordrebekræftelse på e-mail, og der fremsendes desuden information pr. e-mail, når varen er afsendt.

Der kan betales med alle gængse betalingskort. Der pålægges ikke gebyr på betaling med kort. Data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun betalingsløsningsudbyderen, der kan læse dem. Hverken Fag og kultur eller andre kan læse dataene, og der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

Faktura fremsendes separat via e-mail.

Aftaleindgåelse

Aftalen er indgået og bindende, når ordren er afsendt.

Levering og leveringsomkostninger

Leveringstiden er som udgangspunkt 2-4 hverdage. Hvis der bestilles forskellige varer, og forlaget kun kan levere en del af varerne, kontaktes du af forlaget med henblik på at aftale dellevering eller samlet levering. 

Fag og kultur kan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer, men vi bestræber os altid på rettidig levering. Jf. desuden afsnittet om fragt herunder.

Fragt

Hvis du bestiller inden kl. 13, afsendes ordren samme dag (på hverdage).

Alle varer sendes indenfor Danmarks grænser (ekskl. Færøerne og Grønland) med PostNord eller med DAO i henhold til kundens valg. Bemærk, at “DAO til din dør” kun kan finde sted til privatadresser i Jylland, på Fyn, Sjælland og øerne, og kun hvis pakkens vægt er under 5 kg. “DAO Pakkeshop” har en max-vægt på 15 kg.

Fragtomkostninger fremgår af indkøbskurven ved afgivelse af ordre. Prisen for fragt afhænger af dit valg af levering. 

Udland

Bøger leveres med PostNord Pakkeshop til Færøerne og Grønland samt til flg. lande: Belgien, Frankrig, Holland, Luxemborg, Monaco, Polen, Sverige, Tyskland.

Her må dog påregnes længere leveringstider og øgede fragtomkostninger.

Køb af digitale materialer og materialer til download

E-bøger og lydbøger kan indtil udgangen af 2024 købes via platformen ebog.dk, som drives af Publizon. Fra den enkelte bog på Fag og kulturs hjemmeside linkes til ebog.dk, hvor købet foretages og hvor filerne kan downloades. E-bøger og lydbøger leveres få øjeblikke efter betaling. Ebog.dk lukker med udgangen af 2024, hvorfor forlaget arbejder på at finde en alternativ løsning.

Digitale lærervejledninger eller tilføjelser til bøger, fx arbejdsark og lign. bliver som regel udformet som pdf til download. Der kan både være tale om selvstændige udgivelser, som sælges separat, og om en omkostningsfri tilføjelse til en anden udgivelse.

Det gælder for alle digitale materialer, at der er tale om copyright-beskyttede produkter, som ikke må deles eller mangfoldiggøres.

Reklamationsret

Hvis den leverede vare er behæftet med fejl, eller ikke svarer til det bestilte, kan du få varen ombyttet. Det kræver først og fremmest en direkte henvendelse Fag og kultur pr. e-mail (til info@fagogkultur.dk – emnefelt: reklamation), hvor problemet forklares. Derpå sender vi en returpakkeseddel, som skal bruges ved returnering af varen.Vi modtager ikke varer sendt pr. efterkrav eller lign.

Kunden har ansvaret for varen under forsendelsen, dvs. for at varen er forsvarligt indpakket. Benyt venligst det materiale, som varen blev fremsendt i.

Returnering

Ved fortrydelse af køb kan varer returneres til Fag og kultur, men kun når der er truffet aftale herom og senest 14 dage efter at varerne er modtaget. For lagervarer, der er returneret i ubrugt og salgbar stand krediteres købsprisen. Fragt og leveringsomkostninger krediteres ikke.

Varerne returneres til:
Fag og kultur, Liljevej 6, 3500 Værløse

Returportoen betales af kunden, som også har ansvaret for varen under forsendelsen. Derfor kan det være en god ide at sende returvarer som pakkepost, hvilket giver dokumentation i form af postvæsenets kvittering. Det vil lette vores behandling af returordren og minimere ekspeditionstiden, hvis faktura (eller en kopi af fakturaen) vedlægges for de varer, der returneres. Hvis kun en del af det leverede returneres, skal det markeres tydeligt.

Kreditering af returnerede varer

Hvis en del af de købte varer returneres, fremsendes kreditnota for at godtgøre det returnerede. Alle kunder er i øvrigt omfattet af de rettigheder, der fremgår af den danske Markedsføringslov og den danske Lov om visse Forbrugeraftaler.

Behandling af kundeoplysninger

Ved afgivelse af bestilling på www.fagogkultur.dk skal der gives samtykke til, at Fag og kultur må registrere de afgivne oplysninger til brug for ordrebehandling og bogføring i henhold til persondataforordningen. Vi videregiver ikke kunde-oplysninger til tredjepart.

Produktinformation

Der tages forbehold for fejl og prisændringer i oplysninger på hjemmesiden. Der tages ligeledes forbehold for ukorrekt billedmateriale. Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende over for Fag og kultur.

Force Majeure

Skulle levering være forhindret på grund af force majeure, fritager det Fag og kultur for ethvert ansvar, og Fag og kultur forbeholder sig ret til at udskyde leveringen.

Sidst opdateret 24. juni 2024