Lær og leg med lyd - sjov og motiverende læsestaveundervisning
Få præsenteret 8 lyd- og læsestavestrategier suppleret af et væld af legende og motiverende aktiviteter og praksisøvelser, som du kan tage med hjem og bruge i din klasse. Aktiviteterne og den strukturerede træning er inspireret af den anerkendte canadiske begynderundervisning, hvor man arbejder systematisk og med mange gentagelser for at give eleverne sikkerhed i de forskellige læsestavestrategier.
Alle dansklærere ved, at det er vigtigt at arbejde med lyd- og læsestavestrategier i begynderundervisningen for at give eleverne en god start på den første læsning. Men for nogle elever er det vigtigt, at arbejdet med fx bogstavlyde, stavelsesdeling, rimfamilier og drillevokaler strækker sig over et længere forløb – ja faktisk bliver noget, man genbesøger og træner hver dag.
Men det kan være en udfordring at finde tilstrækkeligt mange forskellige aktiviteter til en struktureret og tilbagevendende undervisning, der rummer mange gentagelser – uden at eleverne føler, at træningen bliver kedelig og monoton. Den udfordring får du inspiration til at løse i denne workshop med udgangspunkt i materialet Lær og leg med lyd.
Fakta om workshoppen
Målgruppe: Dansklærere i indskolingen, støttelærere for elever med læseskrivevanskeligheder og ordblindeundervisere.
Varighed: 2-4 timer i henhold til aftale
Pris: Aftales individuelt
Kontakt: Forespørg på workshop ved at udfylde felterne herunder. Din forespørgsel sendes direkte til Line og Rikke via forlaget.