Skip to content Skip to footer

Download lærervejledning med opgaver til
OSWALD OG NABIHA og bekymringsmonstrene

Til det forebyggende arbejde med børns bekymringstanker og usikkerhed - for 2.-5. klasse

Lærervejledning med opgaver indeholder vejledning og opgaver til fortællingerne om Oswald og Nabiha. Opgaverne lægger op til dialog og kreativt arbejde om de tanker og følelser, som Oswald og Nabiha har, når de står overfor noget, som bekymrer dem, gør dem bange, eller får dem til at miste selvtilliden.

Formålet med opgaverne er dels at lade eleverne arbejde refleksivt og kreativt med at forstå og anerkende, hvornår og hvorfor amygdala nogle gange tager over og styrer følelser og reaktionsmønstre på en ikke så hensigtsmæssig måde. Men det handler også om at blive klog på, hvordan man med træning og kendskab til forskellige teknikker kan blive bedre til at styre sine tanker og følelser og dermed arbejde hen imod en større grad af resiliens eller robusthed.

I materialet lægges der stor vægt på, hvordan man kan arbejde med kulturen i klassefællesskabet. Eleverne lærer noget om at forholde sig til og sætte ord på, hvordan de synes, der skal være i klassen, hvordan de kan hjælpe hinanden og hvad der er lærerens rolle i forhold til klasserumskulturen. De bliver blandt andet klogere på, hvordan man kan takle usikkerhed og drillerier og hvad det vil sige at ’blive på egen banehalvdel’.

Det siger anmelderne

“Gennem viden, dialog og fælles klasseaktiviteter kan vi give børnene strategier til at forstå og takle bekymringer og ængstelighed. Oswald og Nabiha viser vejen. ... Lærervejledningen forklarer en masse, og der er meget information og mange konkrete øvelser, der gør det operationaliserbart at arbejde med børns bekymringsmonstre.”
Heidi Friborg Christophersen 28. sep. 2023 for Folkeskolen
“Gennem hele Lærervejledningen er der udførlige forklaringer på diverse begreber, og der er så mange forskellige tilgange, kreative processer og arbejdsmetoder, at alle børn får mulighed for at udfolde sig i arbejdet med opgavesættet. Der kan arbejdes alene, i grupper eller på klasseniveau, og med små ikoner i Lærervejledningen kan du som lærer se, hvilken arbejdsform der henvises til.”
Dennis Lindholm Nielsen, digital dannelseskonsulent