Description
Bedre til at læse og stave med en faglig, intensiv og legende tilgang
Træningshæfte 1 i serien Lær og leg med lyd
Opgaverne i dette hæfte træner eleven i at genkende og skrive bogstaver, der i henhold til Bogstavprøve 1 i 0. klasse er særligt svære at huske for mange elever. Der er primært tale om små bogstaver, men store I optræder også. Bogstaverne er: b – d – f – g – I – l – æ – ø – å
Et bærende princip i hæftet er at vise bogstaverne med støttebilleder, fx en bjørn for bogstavet b. Støttebilledet begynder med bogstavet og ligner bogstavets form, idet nyere forskning påpeger, at denne brug af støttebilleder har en særdeles positiv effekt på elevers bogstav- og lydkendskab. Hvert bogstav trænes i en række varierede opgaver ud fra et princip om at skabe en kreativ, legende og motiverende læringsproces, så eleverne føler glæde og lyst til at lave opgaverne.
Hæftet supplerer bogen Lær og leg med lyd, som byder på 8 strategier med aktiviteter til læse- og stavetræning, der skaber en afvekslende undervisning med fokus på at pusle, spille og lege med bogstaver og lyde i mundtlige, taktile, visuelle og kropslige forløb. Der er et hæfte til hver strategi, og disse hæfter tilføjer den skriftlige dimension.
”Nøgleord for træningshæfterne er systematik, gentagelse og motivation, fordi vi gennem mange års erfaring ved, at det er det, der virker. Hvert hæfte har kun fokus på én strategi, så eleven har mulighed for at blive fortrolig med denne, før der skiftes til en ny. Alle hæfter har forskellige universer på billedsiden, både for at variere og overraske, men også for at støtte eleverne i bedre at kunne huske de forskellige strategier.”
Rikke Bundgaard og Line Degn Christensen
De 8 strategier i Lær og leg med lyd
I hvert af bogens 8 centrale kapitler gives en kort teoretisk beskrivelse af strategien samt trin-for-trin gennemgang af alle de aktiviteter, der udmønter strategien i praksis. De 8 strategier handler om at arbejde med: 1. Bogstaver og lyde, 2. Vokalstart, 3. Konsonantklynger, 4. Stavelsesdeling, 5. Drillevokaler, 6. Rimfamilier, 7. Morfemer og 8. De mest almindelige ord. Nogle af strategierne er velkendte, andre er nye. Alle bygger på forskningsbaseret viden om, hvordan børn lærer at læse og stave.
Materialet er tiltænkt almenundervisningen i 0.-3. klasse samt støtteundervisning for børn med læse- og staveudfordringer. Det er også oplagt til børn med ordblindevanskeligheder, også på højere klassetrin idet illustrationerne er muntre og farverige, men ikke decideret barnlige.
Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.
Reviews
There are no reviews yet.